Plukveer: sådan føles de, og sådan kender du forskel

Maven bliver hård og spændt, holder lidt, og så bliver den blød igen. Måske er det sent, du er tæt på terminen, og du sidder og tænker, om det er nu. Sammentrækninger som dem er oftest plukveer, en normal del af graviditeten, som ikke åbner livmodermunden. Patienthåndbogen på sundhed.dk og de danske fødeafdelinger skriver plukkeveer; begge stavemåder dækker det samme.

Det, der afgør sagen, er mønsteret over tid. Plukveerne er uregelmæssige og tager ikke til. Fødselsveerne falder i et mønster: de kommer med regelmæssige intervaller og bliver tættere, længere og kraftigere, uanset hvad du gør.

Hvad er plukveer?

Plukkeveer er smertefri og uregelmæssige sammentrækninger af livmoderen i sidste halvdel af graviditeten, skriver Patienthåndbogen på sundhed.dk. De opstår, når muskulaturen i livmoderen trækker sig sammen, i takt med at livmoderen vokser. De påvirker ikke livmoderhalsen, som de rigtige fødselsveer gør, og de giver ingen åbning af livmodermunden. De allerfleste gravide har dem, og de kræver ikke behandling.

Aalborg Universitetshospital Thisted beskriver dem kort: sammentrækninger i livmoderen, som kan minde om veer, men som ikke er regelmæssige og ikke får livmoderen til at åbne sig.

Plukveerne laver noget alligevel. De plukveer, du har sidst i graviditeten, hjælper barnet med at stille sig rigtigt i bækkenet, og de modner livmoderhalsen og livmodermunden, så den er parat til at give efter, når de rigtige veer starter (Aalborg Universitetshospital). Hospitalsenhed Midt siger det på en anden måde: livmoderen er begyndt at øve sig, men der kan stadig være lang vej igen.

Hvornår begynder plukveer?

Plukkeveer mærkes typisk efter 20. graviditetsuge, skriver Patienthåndbogen på sundhed.dk. Enkelte kan have sådanne sammentrækninger tidligere i graviditeten, men der er de vanskeligere at mærke. Kvinder, der har født flere gange, har ofte flere og tidligere plukkeveer end kvinder, der føder for første gang. Cleveland Clinic nævner andet trimester som starten, og Nebraska Medicine skriver, at de kan begynde allerede omkring 20 uger, men er mest almindelige i ugerne før fødslen.

En enkelt sammentrækning i uge 24 eller uge 30 er altså ikke usædvanlig. Patienthåndbogen skriver, at der er stor variation i antal, intensitet og varighed, og at plukkeveerne som regel tiltager hen mod fødselstidspunktet. Hospitalsenhed Midt nævner, at især flergangsfødende oplever flere og flere plukkeveer op mod termin, og Thisted skriver, at de sidste uger ofte er præget af tiltagende plukkeveer, som kan få dig til at tro, at nu er det nu.

Før fulde 37 uger er det en anden sag. Der holder du øje med, om sammentrækningerne bliver regelmæssige, og med de tegn, der står nederst i artiklen.

Hvordan føles plukveer?

Når du får en plukve, bliver maven meget hård for derefter at slappe af og blive blød igen, skriver Hospitalsenhed Midt. Plukkeveer gør som regel ikke ondt, men når du nærmer dig fødslen, kan de være kombineret med smerter over skambenet eller i lænden. Aalborg Universitetshospital beskriver maven som hård og spændt og nævner, at plukveerne også kan føles som jag i skeden, og at de kan gøre lidt ondt i de sidste dage og uger.

Patienthåndbogen på sundhed.dk holder fast i, at plukkeveer er smertefri. Australske Pregnancy, Birth and Baby nævner, at de typisk varer omkring 30 sekunder. Du skal stadig kunne gå og tale, mens en plukve er der; det er netop det, der falder væk, når de rigtige veer tager over (Regionshospitalet Randers). Hvordan de rigtige veer føles, står i hvordan føles veer, og de typiske varigheder i hver fase i hvor længe varer en ve.

Hvad udløser plukveer?

Plukveerne har ofte en anledning. Thisted skriver, at du vil opleve dem hyppigere sidst på dagen og om aftenen, og Nebraska Medicine nævner det samme sammen med fysisk aktivitet. Cleveland Clinic nævner blandt andet at være meget aktiv, en fyldt blære, samleje og barnets bevægelser.

Hyppige plukkeveer kan være tegn på en blærebetændelse, skriver Patienthåndbogen på sundhed.dk, og derfor skal du have undersøgt din urin. Generer plukkeveerne, kan du aflaste livmoderen ved at sætte eller lægge dig ned. Er plukkeveerne usædvanligt hyppige eller stærke, kan det være svært at skelne dem fra rigtige veer, og så kan lægen henvise dig til fødeafdelingen for at få veerne registreret med en ve-måler og eventuelt få livmoderhalsen skannet.

Plukveer eller veer?

Mønsteret over en time eller to siger mere end en enkelt sammentrækning. Tabellen samler, hvad Patienthåndbogen på sundhed.dk, Thisted, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Randers beskriver.

	Plukveer	Fødselsveer
Mønster	Uregelmæssige, mere end 10 til 15 minutter imellem	Regelmæssige, samme interval gennem to timer
Varighed	Ofte omkring 30 sekunder	Godt 60 sekunder i den aktive fase
Styrke	Tager ikke til, gør som regel ikke ondt	Tager til og bliver smertefulde
Hvile	Forsvinder ofte ved hvile	Bliver ved
Livmodermunden	Åbner sig ikke	Afkortes og åbner sig

Thisted giver den mest brugbare prøve: forsvinder plukkeveerne, når du hviler, taler det for, at det ikke er rigtige veer. Sygehus Sønderjylland siger det fra den anden side: så længe du er i tvivl, er det sandsynligvis kun kraftige plukkeveer. Og Patienthåndbogen på sundhed.dk har det korte svar på, hvornår det tipper: når plukkeveerne bliver smertefulde, er det et godt tegn på, at du har fået veer.

Kommer veerne i et regelmæssigt mønster i timer og forsvinder så igen, er det ofte latensfasen, der er i gang. Det står i forveer og latensfasen.

Hold øje med mønsteret i en time

Når du ikke kan afgøre det, så giv det en time eller to. Tag tid på sammentrækningerne, og prøv imens det, der plejer at få plukkeveerne til at lægge sig.

Vent ikke timen ud, hvis vandet er gået, du bløder frisk, eller barnet bevæger sig mindre, end det plejer. Så ringer du til fødegangen med det samme (Patienthåndbogen på sundhed.dk). Det samme gælder regelmæssige sammentrækninger før fulde 37 uger.

1. Begynd at tage tid. Noter, hvornår hver sammentrækning begynder, og hvor længe den varer. Sådan tager du tid på veer viser målepunkterne, og veskemaet kan du printe.
2. Tøm blæren og drik et stort glas vand. En fyldt blære er en af de anledninger, Cleveland Clinic nævner.
3. Skift stilling. Har du været på benene, så læg dig ned og hvil; Patienthåndbogen nævner netop det som den måde, du aflaster livmoderen på.
4. Tag et varmt bad eller gør noget andet, der får dig til at slappe af. Thisted skriver kort: forsøg at slappe af.

Se så på mønsteret:

• Blev sammentrækningerne svagere, kom de længere fra hinanden eller holdt de op, passer det med plukveer. Så kan du hvile.
• Blev de regelmæssige, tættere, længere eller kraftigere, kan fødslen være gået i gang. Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver, at når veerne bliver regelmæssige, og kraften i dem stiger, eller hvis de giver smerter eller kommer med kortere intervaller end 10 til 15 minutter, er det sandsynligt, at fødslen er gået i gang, og så skal du henvende dig på fødeafdelingen.

I Danmark ringer du, før du kører. Regionshospitalet Randers nævner regelmæssige, smertefulde veer af et minuts varighed med 3 til 5 minutters interval gennem cirka to timer, Patienthåndbogen regelmæssige veer med 4 til 5 minutters interval i cirka to timer. Spørg din egen fødegang, hvad de vil have dig til, og læs hvornår du skal ringe til fødegangen.

Den gratis ve timer her på siden regner varighed og interval ud for dig. Contraction Timer viser også gennemsnittet for den seneste time og siger til, når mønsteret passer med den regel, din fødegang har givet dig. Sådan regner appen viser, hvordan gennemsnittet og beskeden bliver til.

Før uge 37: sammentrækninger, der skal føre til et opkald

Plukkeveer kan begynde måneder før terminen, så enkelte sammentrækninger i andet og tredje trimester hører med. Regelmæssige sammentrækninger før fulde 37 uger kan derimod være tegn på, at fødslen er på vej for tidligt. Kolding Sygehus skriver, at du skal ringe til fødeafsnittet ved tvivl om veaktivitet tidligere end tre uger før terminsdatoen.

NHS nævner disse tegn på for tidlig fødsel, når du er under 37 uger:

• regelmæssige veer eller sammentrækninger
• menstruationslignende smerter
• væske, der løber eller siver fra skeden
• ondt i ryggen, som ikke er det, du plejer at have

March of Dimes nævner desuden tryk i bækkenet eller nedad i maven, ændret udflåd og lette mavekneb med eller uden diarré, og at sammentrækningerne kan gøre ondt eller slet ikke gøre ondt.

Mærker du bare et af tegnene, ringer du til din fødegang eller den vagthavende jordemoder med det samme. Mere end ét opkald er helt i orden; Kolding Sygehus skriver, at du også skal ringe, hvis du har brug for vejledning.